
HVORFOR
skal du uddanne dig ved
ELEA Akademiet?
Der findes mennesker, som naturligt bliver stående, når livet bliver sårbart.
Som kan være til stede, også når ordene slipper op.
Som mærker, at døden ikke skal ties ihjel
– men mødes med repekt, med-følelse og menneskelig værdighed.
På ELEA Akademiet uddanner vi mennesker som dig.
Mennesker, der ved, at det gør en forskel, hvordan vi er til stede i livets sidste tid.
Og som ønsker at stå stærkt i det – både fagligt og menneskeligt.
Her får du viden, træning og et sprog for det, du allerede fornemmer, at du kan.
Du bliver en del af noget større – et fagligt fællesskab, der er ved at tage form i Danmark.
Fordi vi har brug for flere, der tør tage ansvar for døden – med nærvær, integritet og hjerte.

På ELEA Akademiet tror vi på, at livet består af øjeblikke
at i de timer, dage og måneder, hvor døden kommer tættere på, bliver samtalen den blide tråd, der holder os forbundet.
Før døden – når tankerne fylder.
Under døden – når nærværet er alt.
Efter døden – når stilheden er blevet en del af dagene.

HVORFOR din rolle som
End-of-Life Doula
er vigtigere end nogensinde
I Danmark dør der omkring 57.000 mennesker om året.
Om få år vil tallet være op mod 80.000 (kilde: WHO).
Alligevel har vi stadig kun 257 hospicepladser – og ingen nationale planer om at udvide.
Det betyder, at de fleste kommer til at dø et andet sted.
Derhjemme. På plejehjem. På hospitaler.
Midt i hverdagen. Midt mellem gøremål og rutiner.
Alt for ofte uden ro, uden støtte – og uden nogen, der ved, hvordan man er til stede, når døden kommer tæt på.
ELEA Akademiet er skabt, fordi det ikke behøver være sådan.
Fordi vi som samfund og medmennesker kan gøre det meget bedre.
Og fordi vi har brug for flere, der tør stå i det rum, hvor så mange trækker sig væk.
Når vi uddanner os som End-of-Life-doulaer, udfylder vi en rolle, der alt for længe har manglet tydelighed og tilstedeværelse.
Vi bringer med-menneskelighed og faglighed ind i en tid, hvor nærvær alene ikke altid er nok – det kræver også viden og træning.
På ELEA Akademiet får du den viden, træning og støtte, du har brug for –
fra de første introducerende skridt til en komplet og fagligt forankret uddannelse som End-of-Life-doula.

ELEA Akademiets kurser er for dig der ...
ønsker at lære mere om dine egne muligheder i Livets Slutning
allerede arbejder i sundhedsvæsnet og gerne vil udvide dine færdigheder
ønsker at hjælpe et menneske, der står foran Livets Slutning
allerede er uddannet EOL-Doula og gerne vil videreuddanne dig på dansk.
ønsker at arbejde professionelt med Livets Slutning
føler dig tryg og "hjemme" i Livets Slutning

HVOR SKAL DU STARTE
1
3
2
Doulaens
Fundament
Doulaens Fuldendte Håndværk
For dig, der er nysgerrig
og ønsker at tage det første skridt.
For dig, der ønsker at forberede dig på at støtte – og måske tage første skridt mod at blive End-of-Life Doula.
For dig, der ønsker at træde ind i den professionelle rolle som End-of-Life Doula
- eller udvide dine kompetencer som fagperson.
Deltag i den gratis online workshop, hvor du får indblik i, hvad doulaens rolle indeholder
Du lærer, hvordan du kan bruge Doula-rollen for dig selv, for dine nærmeste og for dem, du måske ønsker at støtte professionelt.
Vi taler om Samtalen som den blide tråd, der skaber ro før, under og efter døden.
Du får plads til refleksion, spørgsmål og inspiration.
Varighed: 1 time
En-dags online kursus hvor du i løbet af dagen får indsigt i:
-
Hvordan du skaber tryghed og overblik i tiden før, under og efter døden
-
Hvordan samtalen kan blive en blid tråd, der holder mennesker forbundet, når alt føles uoverskueligt
-
Hvordan du som menneske – ikke som ekspert – kan gøre en reel forskel
-
Hvad du skal være opmærksom på i forhold til etik, lovgivning og dansk kultur
For dig, der ønsker at fordybe dig og blive klædt på til at støtte andre i praksis som end-of-life-doula.
Dette forløb består af 4 online dage fordelt over to uger (2x2 dage), med tid til refleksion og integration.
Du får blandt andet:
-
Træning i at støtte før, under og efter døden i praksis
-
Et intensivt mini-kursus i samtaleterapi ud fra ELEA-tilgangen
-
Øvelser, cases og personlig sparring
-
Indblik i, hvordan du som doula kan skabe ro, struktur og mening i en tid, hvor alt kan føles kaotisk

På ELEA Akademiet underviser vi ligeligt med høj faglighed og dyb medfølelse.
Du får viden, redskaber og et fællesskab, der kan bære dig, både mens du finder din egen måde at være doula på, og fremadrettet når du gerne vil vende dine oplevelser med dine med-doulaer.
Halvdelen af det at være End-of-Life Doula er ikke noget, man kan lære –
det er den der stille vished, der hvisker
"Endelig. Det er her, jeg hører hjemme."

Hvem er Birgitte Agger Mote
Birgitte Agger Mote er grundlægger af ELEA – Akademi for Livets Slutning og Danmarks første og mest erfarne End-of-Life Doula. Hun har gennem årtier arbejdet med døden – fra mange vinkler og i mange rum: som hospicemedhjælper, psykoterapeut med speciale i sorg, gruppeterapeut, begravelsesrådgiver for over 400 familier og certificeret Willow Educator. Dertil kommer en livshistorie, der rummer både tab og sygdom – erfaringer, der har givet hende et blik på livet, som er præget af åben ærlighed, dyb ro og nænsomhed. Birgittes tilgang er klar, menneskelig og kærlig. Hun tror på, at når vi tør tale om, at livet har en deadline, så kan det leves med større nærvær og bevidsthed. Det er netop denne filosofi, der ligger til grund for ELEA – og for de uddannelser, hun har skabt i samarbejde med *Preparing the Way* i Australien. *Preparing the Way* udbyder en af verdens førende End-of-Life Doula-uddannelser og er anerkendt internationalt for deres høje faglige standard og dybt menneskelige tilgang til livets afslutning. Birgitte ved, hvad det kræver at stå roligt i det svære – og hvordan de rette ord, ægte nærvær og faglig støtte kan skabe tryghed dér, hvor frygten ellers ofte flytter ind. På ELEA undervises der med en sjælden kombination af faglig dybde, menneskelig varme og nærværende formidling. Undervisningen er forankret i både erfaring, etik og metode – og møder det enkelte menneske med respekt, ærlighed og indsigt. ELEA-filosofien er en invitation til at ændre samtalen om døden i Danmark – ikke med angst eller usikkerhed, men med værdighed, klarhed og med-følelse.